Tjener til Nyborg Strand – Bistroen
Kan du se dig selv i en stilling, hvor du har indflydelse på din trivsel og dine opgaver i hverdagen?
Hos os får du en arbejdsplads med orden i penalhuset – og med plads til både et bæredygtigt arbejdsliv, fritid og personlig udvikling.
Vi tror på værtskab – både overfor gæster og kolleger – og vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen til vores hold.
Din rolle
Som tjener i Bistroen bliver du en vigtig del af gæsternes oplevelse. Du arbejder i tæt samarbejde med det åbne køkken, hvor samarbejdet og dialogen med kokkene er en naturlig del af hverdagen. Du er en holdspiller, der motiveres af at give gæsterne nærværende værtskab – uanset om det handler om at servere en kold fadøl, præsentere et glas vin eller tilbyde spændende alkoholfrie alternativer.
Stillingen er primært med aftenvagter, og vi søger både fuldtid og 30 timer/uge.
Vi tilbyder dig bl.a.
- Sundhedsforsikring & tandforsikring
- Juleferie og påskeferie (vi holder altid lukket)
- Fri hver anden weekend
- Fællesklub og sociale arrangementer
- Personalegoder som rabat på hotel, spa og restaurant
- En arbejdsplads hvor trivsel, udvikling og fællesskab er i centrum
Skal der stå dit navn på navneskiltet?
Send din ansøgning via linket i opslaget. Vi indkalder til samtaler løbende.
Nyborg Strand er med sine 422 værelser og mere end 30 møde- og konferencelokaler blandt Danmarks største hotel og konferencecentre. Vi er kendt som ”Hele Danmarks Mødested” og byder hver dag velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser, lige som vi er et populært valg til weekendophold, miniferier og restaurantbesøg.
Vi sætter en ære i at passe godt på både naturen og hinanden, hvilket afspejler sig i vores bæredygtige ambitioner og værdier samt en tro på, at sammen er vi bedst. Her er højt til loftet og rig mulighed for medindflydelse, udvikling og ansvar. Prikken over i’et er vores enestående beliggenhed med strand og skov som nærmeste naboer.