Vi søger en rengøringsassistent med øje for detaljen

Housekeeping på Nyborg Strand spiller en afgørende rolle i gæsteoplevelsen – og nu har du mulighed for at blive en del af et mindre team med stor betydning.

Vi søger en rengøringsassistent, der har lyst til at bidrage til et hotelmiljø, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde går hånd i hånd. Du bliver en del af et team på 4 personer, der arbejder tæt sammen – med plads til både struktur, smil og forskellighed. 

 

Stillingen refererer til vores Oldfrue og har et dagligt tæt samarbejde med de to souschefer i Housekeeping samt hotellet som helhed. Du kommer til at indgå i en vagtplan med skiftende arbejdstider, fordelt på eftermiddags- og morgenvagter, og du vil have fri hver anden weekend. 

 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Rengøring og klargøring af fællesarealer
  • Lettere serviceopgaver i forbindelse med gæsteområder
  • Hjælp ved opfyldning og vedligeholdelse af housekeeping-områder
  • Samarbejde med kolleger og ledelse om at sikre en høj standard – hver dag

 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende arbejde – fx hotel, pleje eller institutionsrengøring samt at du taler dansk, og gerne engelsk, på samtaleniveau. 

Det er vigtigt, at du trives i en hverdag med tempo og tydelige rammer samtidig med at du har en positiv tilgang til dine opgaver. 

 

Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel og arbejdsglæde og er stolte over bl.a. at være Fyns største uddannelsesplads. Derudover tilbyder vi:

  • En spændende, travl og dynamisk arbejdsplads, hvor social kapital og arbejdsglæde er i højsæde
  • Ordnede arbejdsforhold og forskellige personalegoder som kantine- og sundhedsordning samt tandforsikring
  • Uddannelsesmuligheder, indflydelse på egen hverdag og mulighed for jobrotation

 

Skal du være en del af Nyborg Strand?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Oldfrue, Dorthe Callesen, på doc@nyborgstrand.dk

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Vi modtager kun ansøgninger via linket i opslaget.  

 

Dorthe afholder samtaler løbende og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette nye kollega til teamet.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Nyborg Strand er med sine 422 værelser og mere end 30 møde- og konferencelokaler blandt Danmarks største hotel og konferencecentre. Vi er kendt som ”Hele Danmarks Mødested” og byder hver dag velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser, lige som vi er et populært valg til weekendophold, miniferier og restaurantbesøg.
Vi sætter en ære i at passe godt på både naturen og hinanden, hvilket afspejler sig i vores bæredygtige ambitioner og værdier samt en tro på, at sammen er vi bedst. Her er højt til loftet og rig mulighed for medindflydelse, udvikling og ansvar. Prikken over i’et er vores enestående beliggenhed med strand og skov som nærmeste naboer.
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Callesen doc@nyborgstrand.dk
Jobområde: Rengøring
Stillingstype: Fuldtid
Hotel Nyborg Strand A/S
Østerøvej 2
5800 Nyborg
Tlf. +45 6531 3131