Souschef til opvasken

Vil du være en del af et af Danmarks største hoteller og spille en central rolle i driften bag kulisserne? På Nyborg Strand søger vi en souschef til en nyoprettet stilling i vores opvask, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg - både på afdelingen og på hverdagen.

Dig og din hverdag på Nyborg Strand

Som souschef bliver du en del af vores mellemledergruppe og får rig mulighed for sparring med erfarne kolleger på tværs af huset. Du vil få ansvaret for:

  • Vagtplanering for en afdeling med ca. 30 medarbejdere (både fastansatte og afløsere)
  • Trivsel og motivation i teamet
  • Driften i afdelingen, hvor du også selv deltager aktivt 
  • Samarbejde på tværs af husets øvrige afdelinger

Du refererer direkte til vores oldfrue, som har det overordnede ansvar for både opvask og housekeeping. 
Afdelingen er husets 4. største, hvilket giver dig en vigtig rolle i at sikre, at alt spiller bag kulisserne.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring fra branchen eller tilsvarende stillinger
  • Er struktureret og trives med ansvar
  • Har lyst til at indgå i en vagtplan med både morgen-, aften- og weekendarbejde
  • Er en synlig leder, der går forrest i driften og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • En nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
  • Sparring i en velfungerende mellemledergruppe
  • En arbejdsplads med gode værdier, stolte traditioner og fokus på trivsel
  • Ordnede arbejdsforhold og forskellige personalegoder som kantine- og sundhedsordning samt tandforsikring og uddannelsesmuligheder

Skal der stå dit navn på navneskiltet? 

Send din ansøgning hurtigst muligt eller kontakt oldfrue, Dorthe Callesen på doc@nyborgstrand.dk eller tlf. +45 30 33 14 18, hvis du har spørgsmål til stillingen. 
Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Vi modtager kun ansøgninger via linket i opslaget og afholder løbende samtaler. Stillingsopslaget lukkes så snart, vi har fundet vores nye kollega. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Nyborg Strand er med sine 422 værelser og mere end 30 møde- og konferencelokaler blandt Danmarks største hotel og konferencecentre. Vi er kendt som ”Hele Danmarks Mødested” og byder hver dag velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser, lige som vi er et populært valg til weekendophold, miniferier og restaurantbesøg.
Vi sætter en ære i at passe godt på både naturen og hinanden, hvilket afspejler sig i vores bæredygtige ambitioner og værdier samt en tro på, at sammen er vi bedst. Her er højt til loftet og rig mulighed for medindflydelse, udvikling og ansvar. Prikken over i’et er vores enestående beliggenhed med strand og skov som nærmeste naboer.
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Callesen doc@nyborgstrand.dk
Jobområde: Opvask
Stillingstype: Fuldtid
Hotel Nyborg Strand A/S
Østerøvej 2
5800 Nyborg
Tlf. +45 6531 3131