Bliv en del af vores lokale-team på Nyborg Strand

På Nyborg Strand er vi hele Danmarks mødested. Her skaber vi rammerne for store konferencer, inspirerende møder og uforglemmelige oplevelser – og du kan være med til at gøre det muligt.

Som en af vores ”Røde folk” i lokalerne bliver du en vigtig del af den oplevelse, vi leverer til vores gæster. Din rolle handler om at skabe de perfekte rammer – fra opstilling og klargøring af mødelokaler til kontrol af AV-udstyr og tekniske løsninger. Kort sagt: Du er med til at sikre, at alt spiller, når gæsterne træder ind i lokalet.

 

Dine opgaver

  • Opstilling og klargøring af møde- og konferencelokaler
  • Drift og fejlfinding på AV-udstyr og øvrige tekniske faciliteter
  • Løbende sikring af, at vores rammer fremstår præsentable og klar til gæster
  • Ad hoc-opgaver i huset, når der er mindre aktivitet i lokalerne

 

Vi leder efter dig, der:

  • Har teknisk snilde og mod på at lære nyt
  • Er serviceminded og møder både gæster og kolleger med et smil
  • Har fysik til at håndtere opstilling og flytning af inventar
  • Er proaktiv og kan bevare overblikket, når der opstår udfordringer

Erfaring er ikke et krav – vi sørger for en grundig oplæring, og du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et trygt og ordentligt arbejdsmiljø, hvor rummelighed, ansvarlighed og meningsfuldhed er vores værdier
  • Et dynamisk job med varierende opgaver og tæt samarbejde på tværs af huset
  • Ordnede forhold med personalegoder som kantine, sundhedsordning og tandforsikring
  • Overenskomstmæssig ansættelse (3F/HORESTA) med løn efter kvalifikationer
  • Varierende arbejdstider med både dag-, aften- og weekendvagter (hver anden weekend)

 

Hos os får du mere end et job

På Nyborg Strand bliver du en del af en arbejdsplads med stolte traditioner og stærkt fællesskab. Vi tror på det bæredygtige arbejdsliv, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

 

Lyder det som noget for dig?

Hos Nyborg Strand tror vi på, at forskellighed gør os stærkere – og vi opfordrer alle, uanset baggrund, uddannelse, alder, køn eller erfaring, til at søge stillingen.

Upload din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside – vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet vores nye kollega til holdet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte driftssouschef Keld Arentoft på mail kag@nyborgstrand.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Nyborg Strand er med sine 422 værelser og mere end 30 møde- og konferencelokaler blandt Danmarks største hotel og konferencecentre. Vi er kendt som ”Hele Danmarks Mødested” og byder hver dag velkommen til både nationale og internationale virksomheder i alle størrelser, lige som vi er et populært valg til weekendophold, miniferier og restaurantbesøg.
Vi sætter en ære i at passe godt på både naturen og hinanden, hvilket afspejler sig i vores bæredygtige ambitioner og værdier samt en tro på, at sammen er vi bedst. Her er højt til loftet og rig mulighed for medindflydelse, udvikling og ansvar. Prikken over i’et er vores enestående beliggenhed med strand og skov som nærmeste naboer.
Frist:
Kontaktperson:
Keld Arentoft Gräs kag@nyborgstrand.dk
Jobområde: Lokaler/vedligehold
Stillingstype: Fuldtid
Hotel Nyborg Strand A/S
Østerøvej 2
5800 Nyborg
Tlf. +45 6531 3131